Søg
  • Kristine Camille Sommer

Tvivl er kryptonit for din englekontakt


Hvad nu hvis det hele bare er noget, jeg bilder mig ind?


Hvad nu hvis de har ret, dem der siger, at engle ikke findes?


Det var nok bare et tilfælde.


Der er ingen grund til at jeg begynder at bilde mig selv ind, at jeg har evner.


At jeg er noget særligt.


Det er da en meget hyggelig tro, men nu må vi også lige være alvorlige…”


Når Superman er fanget i sit fængsel af kryptonit, kan han ingenting...


Frygtelig mange spirituelle kender de tanker.


Som i frygtelig mange.


For nogle gange er det så svært at tro og så rammer tvivlen.


Og den rammer hårdt.


Tvivl er noget, der kan være virkelig ødelæggende for vores englekontakt.


Det er som kryptonit er det for Superman.


(Grøn kryptonit er som bekendt det stof, der fratager Superman hans superkræfter, så han bliver svækket og kan slås ihjel som et almindeligt menneske).


Det er ikke englene, det går ud over. De er her og hjælper og har deres styrke uanset hvad, der sker.


Men det kan gå ud over deres muligheder for at hjælpe os.


For når vi kommer rigtig meget i tvivl, så lukker vi af for deres beskeder, vejledning og kærlighed.


Og går rundt i vores egne små bobler og føler os alene, forvirrede, bange og kede af det.


Tvivl er naturligt


Men det er helt naturligt at blive ramt af tvivl.


For vi er vant til at stole 100 % på vores fysiske sanser.


Og hvordan kan jeg så VIDE, at der er engle?


Når jeg nu ikke kan se, røre og tage billeder af dem?


Den gode nyhed er, at tvivl jo bare er en følelse, som du kan vælge at udfordre.


Når tvivlen pludselig dukker frem, så anerkend den.


Hils på den.


Undersøg om der var noget bestemt, der fik den til at komme. Eller om den bare kom sejlende forbi uden invitation.


Og sig så til den, at du forstår, hvorfor den er kommet, men at du har besluttet dig for ikke at tvivle længere.


Det kan lyde små-tosset. Men det virker.


Der ER ikke noget at være i tvivl om


Jeg har brugt mange år på at være i tvivl.


Som i maaaaange år.


Men jeg er ikke i tvivl længere.


Og det behøver du heller ikke at være.


Selvfølgelig er der engle.


Og alle mulige andre guider.


Selvfølgelig er der masser af ting mellem himmel og jord.


Og selvfølgelig kan du mærke dem!



Vil du vide mere om engle og de tegn, de sender os i hverdagen, kan du

hente min lille e-bog om engletegn ved at klikke her



Foto øverst: Elliot Mann, Unsplash





48 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle