Jeg endte med at droppe lægen



"Jeg tager en healing først og så lægen bagefter," tænkte Charlotte. Men hun endte med at droppe lægen...


Charlotte har været i karmaforløb hos mig og fortæller:


Jeg havde nok fået en depression og jeg havde virkelig brug for hjælp til at komme over den. Så jeg havde bestilt tid hos lægen for at få en henvisning til en psykolog.

Jeg kunne slet ikke styre mine tanker oppe i hovedet og var ved at blive bims. Der var ikke noget, der gav mening for mig, mit hoved kunne ikke finde ud af at filtrere og det trykkede på følelser og alt muligt.

Da jeg var ude at gå, brød jeg helt sammen på åben gade med et fingerknips. Filmen knækkede og tårerne løb ned af mig og jeg kunne ikke holde op igen. Der valgte jeg at blive sygemeldt. Det skete flere gange og jeg kunne ikke styre det, jeg blev også bange for, om det ville ske, når jeg kom tilbage på arbejdet, hvad så med mine kolleger?

Det var meget meget svært.


Synes du jeg er tosset?

Så læste jeg en artikel om Kristine og englehealing i avisen og der var noget, der sagde mig, at jeg havde brug for at komme hen til hende.

”Synes du jeg er tosset, hvis jeg gør det?” spurgte jeg min søn og han sagde bare ”Næh. Jeg synes du skal prøve det, hvis du tænker, at det er noget, mor.”

Jeg tænkte, jeg tager en healing først og så lægen bagefter. Men det endte med, at jeg droppede lægen.

Jeg havde fået trykket på knappen med karmahealing, da jeg bestilte tid. Og Kristine forklarede, at det var et langt forløb på syv gange. Det kunne jeg slet ikke overskue at gå i gang med, når jeg nu skulle til at gå til psykolog, så hun foreslog at jeg bare fik en enkelt healing i stedet, og så gjorde vi det.

Men næste dag sagde lægen, at han ikke mente, jeg behøvede at gå til psykolog, for det var meget normalt at blive forvirret og deprimeret. Jeg kunne bare komme op til ham og få noget terapi i stedet, så kunne han hjælpe mig.

”Nåmen okay,” tænkte jeg, ”hvis han siger det, så er det sådan vi gør.”


Jeg skulle selv være med til at løse det

Men næste gang, jeg havde en tid hos ham, havde han lavet fejl i bookingen, så jeg sad og ventede en time ude i venteværelset. Det var irriterende. Så aftalte vi tid til en samtale dagen før, jeg startede på arbejde igen efter min sygemelding. Jeg ville gerne lige føle mig sikker på, at det ikke var for tidligt. Men jeg fik ikke nogen sms dagen før, som jeg plejer, så jeg ringede derop og fik at vide, at det kunne de ikke forstå, for jeg havde ikke nogen tid før om tre uger.

Så tænkte jeg, hvis en læge ikke kan finde ud af at styre sin egen kalender, så skal han ikke hjælpe mig med at styre mit hoved! Jeg ringer til Kristine.


For da jeg var gået fra hende, havde jeg en helt klar fornemmelse af, at hun kunne hjælpe mig meget bedre. Og af at jeg selv skulle være med til at løse det, der var inden i mig og som gjorde, at jeg havde det så dårligt.

Så startede jeg et karmaforløb. Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv.


Skal du smide så mange penge væk på Hokus Pokus?

Det var jo mange tusinde kroner at bruge på karma og det ville jeg lige snakke med min mand om. Han er sådan en, der bruger 39 kroner på Netflix og det er det. Jeg troede, han ville sige ”Har du tænkt dig at smide så mange penge væk på noget hokus pokus?” eller sådan noget. Men det gjorde han overhovedet ikke. Han sagde ”Hvis du tror, det er det, der kan hjælpe dig, så er det vel det,” og så har han aldrig nævnt det igen. Det kan jo være han også har haft en mavefornemmelse af, at det var godt for mig.

Min rygsæk var så tung, at jeg ikke kunne bære den. Det kan jeg nu

Jeg føler jo selv, at jeg er et helt andet menneske nu. Det gør jeg. Jeg er glad og jeg har fundet mig selv igen. Jeg har ryddet op i min rygsæk og fået overblik. Da jeg kom, var min rygsæk så tung, at jeg ikke kunne bære den. Men jeg kunne jo ikke bare smide det hele væk, selvom jeg havde lyst til det. Jeg var nødt til at se på det, jeg havde med.

Jeg har fået overskud. Det karmaforløb var som om at få lov til at sidde på bassinkanten og få støtte i stedet for at ligge i den dybe ende og træde vande og brænde al sin energi af på det.

Så har jeg lært at sige fra. Det kommer helt naturligt til mig, hvis der er noget, jeg synes er forkert eller ikke gider finde mig i. Ordene kommer bare ud af min mund helt af sig selv, uden at jeg skal sidde og tænke for meget over det først. Jeg kan næsten ikke kende mig selv, for jeg har ellers altid været meget bange for konflikter. Men jeg har opdaget, at jeg er meget stærkere end jeg troede.


Jeg begyndte at se mig selv på en anden måde

Og så synes jeg, at jeg har lært at acceptere og kunne lide mig selv. Før i tiden kunne jeg tænke ”Ej, nu synes folk sikkert også, jeg er tyk” eller ”Ej, denne her buks kan jeg ikke gå med, for den er ikke så pæn” og sådan nogle ting. Der har jeg lært at elske mig selv på den gode måde og jeg er holdt op med at spekulere over, hvad folk tænker om mit tøj eller hvordan jeg ser ud.

Det kom ikke af sig selv, det er en proces, når man har været vant til at kigge på sig selv i spejlet om morgenen og tænke ”Ej, hvor ville du bare ønske, at dit hår var anderledes” og sådan noget.

Men det skete allerede efter en af de første healinger. Kristine sagde noget, der gjorde at jeg begyndte se på mig selv på en anden måde. Jeg gik mere rank og mere stolt. Jeg fik lyst til at gøre noget ud af mig selv uden at være bange for andres mening. En dag tog jeg en pæn kjole på, jeg er rigtig glad for, da vi skulle i byggemarked. Min mand gloede på mig og sagde ”Er det ikke lige lidt for meget, det der?”

Så tænkte jeg: ”Og? Jeg er sgu da ligeglad!”

Senere sagde han, at jeg så rigtig godt ud i kjole.

Jeg begyndte også at lave den mad, jeg gerne vil have. Lettere og med flere grøntsager. Der brokkede han sig, indtil jeg sagde "Der er rugbrød, det kan du bare smøre, hvis du ikke vil have det her."

Det ville jeg heller aldrig have gjort før.


Ih, hvor er det synd for mig


Men jeg tror, at jeg nok har betragtet mig selv som et offer før i tiden.

Og når man er et offer, så gør det ondt. Men det gør jeg ikke mere. Nu ser jeg på mig selv som et selvstændigt menneske, der må tage nogle beslutninger. Og selvfølgelig kan jeg også komme til at tage nogle forkerte beslutninger, men så tager jeg konsekvensen af det. Jeg tænker ikke ”Ih hvor er det synd for mig” længere. For det er det ikke. Det er nok også det, der gør, at mit selvværd er blevet boostet.


Charlotte Riel, 57 år





Foto: Manik Roy, Unsplash

33 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle