Er du et stjernemenneske?



(Prøv lige at mærke efter - måske er der noget, der vågner, når du læser det!)


Når jeg healer, healer jeg med engle-energier.

Det er derfor, der står englehealer på min dør.


”Kan det ikke være lige meget?” bliver jeg spurgt en gang i mellem.

”En healer er vel en healer?”


Men næ. For mig har det stor betydning, hvilke energier, en healer arbejder med.

Og når jeg selv skal heales, er jeg meget opmærksom på, hvilke energier lige netop den healer bruger.


Jeg er også uddannet reiki-healer, men det var først da jeg kom i kontakt med englehealing, at jeg fandt min plads som healer.

Englenes energi er kraftfulde, kærlige, bevidste energier, der ved lige præcis, hvad hver af os går igennem og hvad vi har brug for hjælp til.


Men.


Jeg healer også med stjerne-energier.


De er som engleenergierne også lysende og kraftfulde og kærlige.

De er det bare på en lidt anden måde.


Og stjerneenergierne kiggere oftere og oftere forbi.


Jeg kan have en intention om at starte en englehealing.


Og så kan stjerneenergierne komme igennem og tage fat, fordi de kan noget andet, som er til klientens bedste.


Det sker især, når det er stjernemennesker, der ligger på briksen.


Men hvad er et stjernemenneske?


Man kan sige, at på en måde er vi alle stjernemennesker, fordi vores fysiske kroppe er lavet af stjernestøv.


Men nogle er stjernemennesker, fordi deres sjæle har arbejdet med stjernernes energier før. Fordi de har været der.

Og langt langt inde, kan de huske det – uden helt at kunne huske det alligevel.


Stjernemennesker lider ofte af ensomhed.

Og en livslang bedrøvelse, de går rundt med, men som de ikke kan sætte fingeren på.

En form for hjemve. Som desværre nogle gange forveksles med depression.


Stjernemennesker er draget mod naturen, som de har meget lettere ved at connecte med end med andre mennesker.

Træerne, planterne, dyrene – de kommunikerer, forstår og trives meget lettere med dem. Og de bliver healet og næret af at være sammen med dyr og planter, jord og vand.


Mange ved slet ikke, at de er stjernemennesker.

Derfor sker der ofte en hel masse, når et stjernemenneske møder andre stjernemennesker eller mærker stjerneenergierne under en healing.


En masse brikker falder på plads og erkendelser lander.

”Åh, så meget giver pludselig mening!”


Jeg er selv stjernemenneske, og det gav så meget ro og så meget forståelse og så mange svar på spørgsmål, jeg havde gået rundt med hele mit liv, da jeg endelig fandt ud af det.


Måske mærker du en genkendelse, når du læser det her.


Hvis du gør, så kan det være, du selv er et stjernemenneske.


Tillykke med det!


Kærlig hilsen Kristine


PS.


Hvis det her med stjerneenergier og stjernemennesker vækker noget i dig, så er du velkommen til at kontakte mig.

Jeg har en gratis 15 min. samtale til alle, der er lidt i tvivl og den må du gerne bruge til at snakke om stjerneenergier og få sat lidt ord på, hvad du mærker.

Du booker bare en tid til en snak ved at klikke her.


Foto: Greg Rakozy, Unsplash

298 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle