Søg
  • Kristine Camille Sommer

Er dit liv styret af karma?

Opdateret: juli 2


Forleden gik jeg forbi dette duepar, der var i gang med at bygge rede.

Jeg ved ikke om det er de samme, men hvert år er der et duepar, der vælger at slå sig ned og få unger lige præcis der.

Og hvert år undrer jeg mig over det.


For det må være verdens skrækkeligste sted at bygge rede.


Det er på en betonafsats over en hæslig lang lampe, der sender kunstigt lys ud det meste af døgnet.


Der er intet at bygge af, ikke den mindste lille pind.


Betonafsatsen er på en jernbanebro under S-toget, der dundrer forbi hvert 10. minut - hver vej - fra kl. 5 om morgenen til 1 om natten.


Og under jernbanebroen er Jyllingevej, hvor 30.000 biler kører forbi i døgnet. Det larmer voldsomt, det siger sig selv. Men når bilerne kører under broen, slår lyden op mod betonen og larmen bliver ekstra forstærket.


Når jeg følges med nogen på fortovet under broen, kan vi ikke høre hvad den anden siger, selvom vi råber. Derfor skynder vi os altid ud og væk fra broen.


Men de her duer vælger aktivt at søge tilbage under den for at få deres unger der.

Det mest mærkelige er, at lige ved siden af broen, der ligger alle villahaverne.


Jeg har målt med øjnene, og tre-fire meter i fugleflugt fra deres rede står dette kæmpestore, smukke og stedsegrønne grantræ.


De kan faktisk sidde i deres rede og kigge hen på det.


Hvis de byggede rede i det grantræ, ville de sidde beskyttet mod sol og vind af træets tykke grene. Blidt vuggende i en duft af grannåle, forestiller jeg mig. Og med udsigt til havernes overflod af både mad og grønt, sol og skygge.


I min egen have bor der flere have-duer. De er tykke og glade og trygge, trasker mageligt omkring i græsset, spiser korn, der er lagt ud til fuglene og bygger reder og får unger i de smukke gamle frugttræer.


De ligner stationsduerne på en prik, men hvor stationsduerne tit ser mere skravlede ud i fjerene og nogle gange har deforme fødder, så er er haveduernes fjer glatte og velordnede.


Måske fordi de tager så lange bade i fuglebadet hver dag og bruger masser af tid på at pleje sig selv.


Men måske også fordi de bare går rundt og nyder livet og har det godt.


Men hvorfor?


Jeg har spurgt englene, hvorfor, duerne bygger rede der på Jyllingevej. I støjen og på den grå beton.


Og jeg fik at vide, at de ser sig selv som stationsduer.

Da jeg spurgte om de ikke bare kunne flytte ind i en have og blive haveduer i stedet, blev der tavst, sagde englene.

Det gav ingen mening for duerne, det jeg spurgte om. Nej, en stationsdue kan da aldrig blive en havedue!

Og så var den samtale slut.


Jeg tror de bygger rede der, fordi - det har de altid gjort.

Og deres forældre før dem.


Jeg tror, at de slet ikke har fantasi til at forestille sig, at havelivet kan være for dem. Måske ville de endda føle sig dårligt tilpas.

Fordi det var så uvant.

Fordi det kan være svært at tro på, at man har ret til det gode liv.


Det handler om karma


Og hvorfor så al den snak om duer?


Jo.

For mig at se, er der i det her tilfælde ikke så stor forskel på duer og mennesker.

Det handler om karma.


Vi handler og lever ud fra de energier, værdier og overbevisninger, vi er vokset op med. Det vi er vant til. Vores karma.


Og det kan gøre os helt blinde for de muligheder, vi har i livet.


Men hvis man vil, kan man godt slippe ud af de begrænsende overbevisninger og energier, der holder en fast.


Man kan f.eks. få kigget på dem gennem healing, så man både kan opdage, at de er der, forstå hvor de kommer fra og hvordan de påvirker - og ikke mindst slippe dem.


Så husk – du vælger selv om du vil leve som stationsdue eller havedue.


Er du blevet nysgerrig på hvad healing kan eller vil du prøve det på dig selv, så kan du booke en tid her. Enten til en healing eller en gratis samtale.






Foto: Innviertlerin, Pixabay


14 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle